Udredning
Skaber dine smerter utryghed?
De fleste mennesker med langvarige smerter har allerede været hos flere læger for at blive undersøgt. Den udredning, læger typisk foretager, tager sigte mod at lede efter sygdomme eller skader, der kan forklare smerterne. Smerter kan dog være intense, selv om de ikke kan ses ved hjælp af blodprøver eller scanninger. Når der ikke kan findes en sygdom eller skade som forklaring på smerterne, kan årsagen være at smerte(nerve)systemet er blevet oversensitivt.
De karakteristiske symptomer på et oversensitivt smertesystem er:
- Dine smerter har bredt sig uden forklaring
- Du er smertefølsom og oplever at berøring, tryk eller kulde er ubehageligt
- Du er blevet mere følsom for lyd, lys eller lugte
- Dine smerter forværres i flere dage, hvis du har været for aktiv
- Dine smerter forværres af stress
- Du sover dårligt
- Du føler dig kronisk træt og bliver hurtigt udmattet
- Du har fået problemer med din koncentration og hukommelse
.




Har du kroniske komplekse smerter?
Ud fra en grundig gennemgang af din tidligere udredning, dine nuværende symptomer samt en fysisk smerteundersøgelse, kan jeg afgøre om dine smerter helt eller delvist skyldes et overaktivt smertesystem, og om du har udviklet kroniske komplekse smerter.
Kroniske komplekse smerter er karakteriseret ved at:
- Du har haft smerter i mere end 6 måneder
- Dine smerter påvirker dit arbejdsliv eller din dagligdag i betydelig grad
- Dit psykiske helbred påvirkes i betydelig grad af smerterne
Kroniske komplekse smerter kan behandles! Der er dog ofte brug for højt specialieret behandling, hvis du skal opnå afgørende forbedringer.
Tidligere undersøgelser
Jeg gennemgår de undersøgelser, du allerede har været igennem. Dette er for at sikre, at der ikke er overset sygdomme som skal have en anden behandling end den jeg kan tilbyde.
Smertemekanismer
Jeg foretager en grundig gennemgang af hvordan dine smerter opfører sig og udfører en fysisk smerte undersøgelse. Dette er for at kunne vurdere hvilke smertemekanismer der er på spil hos dig.
Ledsagesymptomer
Jeg undersøger om dine smerter har medført problemer med søvn, nedsat energi, hukommelse og koncentration.
Kompleksitet
Jeg undersøger hvordan smerterne påvirker dig psykisk og funktionsmæssigt. Jeg undersøger om du har psykiske lidelser som kan påvirke dine smerter negativt.